Hvis du står i den situation, at du gerne vil sælge din bolig, så ønsker du selvfølgeligt at få den højst mulige salgspris. Jo mere du kan sælge din bolig for, jo bedre. Man kan ikke altid sikre sig et overskud, når man sælger sin bolig – specielt ikke hvis man er midt i en krise. Men selv der, betyder en højere salgspris jo, at man i det mindste har tabt færre penge. Det kan altså altid betale sig, at overveje måder, hvorpå man kan øge boligens salgspris.
Når man ønsker at sælge noget, så er man nødt til at tænke over, hvem kunderne er. En bolig har nemlig ikke rigtigt en objektiv værdi – den er akkurat det værd, som en køber er villig til at betale for den. Hele din bolig kunne være belagt i guld, og alligevel være ingenting værd – antaget, at ingen købere viste interesse. Omvendt kan en lille bolig, lavet af træ, være rigtigt mange penge værd, hvis det viser sig at være en købers drømmebolig. Ønsker du at øge boligens salgspris, så handler det altså om, at gøre den mere attraktiv overfor køberne.
Det betyder, at du skal arbejde på, at finde ud af, hvad boligkøbere sætter pris på. Markedet er hele tiden i udvikling, så svaret på det spørgsmål er noget, der ændrer sig med tiden. Der er selvfølgeligt nogen generelle ting, der er mere eller mindre tidløse.
Langt de fleste sætter eksempelvis pris på, at boligen er i god stand, og at de kan flytte ind med det samme. Du øger altså mængden af interesserede købere, og salgsprisen, hvis du kan gøre boligen præsentabel. Fiks de værste problemer, før du overhovedet viser boligen til en potentiel køber. Førstehåndsindtrykket er utroligt vigtigt.
En anden ting, som alle sætter pris på, er boligens sikkerhed. Ingen har lyst til at bo et sted, hvor de ikke føler sig sikre. Det kan altså hurtigt betale sig, at få lavet et eleftersyn, før du sætter boligen til salg. Efter eleftersynet får du nemlig en elinstallationsrapport, der viser resultatet af det detaljerede eftersyn af boligens elinstallationer. Hvis rapporten viser nogen problemer, så kan det typisk godt betale sig at løse dem, før du sætter boligen til salg.
Hvis du kan vise de potentielle købere en elinstallationsrapport, hvor alt er som det skal være, så vil de automatisk føle sig mere sikre. Det er svært at sove i et hjem, hvor man ikke har vished for, at der ikke pludseligt sker en kortslutning og boligen brænder ned. Eleftersynet giver køberne en sikkerhed for, at installationerne lever op til de skrappe standarder, og at de ikke behøver at bekymre sig.
Hvis du sørger for, at boligen giver et godt førstehåndsindtryk, og kan dokumentere at den er sikker at bo i, så har du gjort rigtigt meget for at øge boligens salgspris.
More from Bolig
De bedste brødristere på markedet i dag
Ristning af brød er en af de enkleste kulinariske opgaver, men det er også en af de vigtigste. En god …
Byggeri i stål og gips – hvordan skal du vælge?
Når du skal bygge med gipsplader, er der en række ting, du skal tage stilling til. Du skal først og …
Dyrk rabarber i haven
Det er skønt at være haveejer, specielt om sommeren, hvor alle grøntsagerne og urterne er fremme og giver middagsbordet og …