Lige siden jeg var teenager har jeg været en rimeligt stor og kurvet kvinde. Det var noget jeg kæmpede meget med, da jeg var yngre, men som jeg er blevet langt mere accepterende overfor i dag. Når man er ung, så har man en tendens til, at vægte andres meninger alt for højt. Teenagere kan også være noget så lede, så mobning var desværre en del af hverdagen for mig dengang. Jeg var ikke glad for min krop, og jeg skammede mig over den hver eneste dag.
I dag skammer jeg mig ikke over min krop. Jeg har arbejdet rigtigt meget med mig selv, og måden jeg taler til mig selv på. Det gik op for mig, at jeg i årevis havde gået og gentaget mobbernes ord inde i mit eget hoved. Der var ikke længere mennesker omkring mig, der talte ned til mig, eller kommenterede negativt på min figur. Jeg var fornuftig og kræsen nok til, at jeg kun accepterede åbentsindede og kærlige mennesker i min omgangskreds. Det hjalp dog ikke særligt meget, når jeg nu havde internaliseret mobningen, og konstant talte ned til mig selv med min indre stemme. Da det gik op for mig, at jeg praktisk talt mobbede mig selv, begyndte jeg at være meget opmærksom på min indre dialog. Jeg skiftede det sprog jeg brugte, og begyndte at behandle mig selv bedre. Stille og roligt blev jeg mere selvsikker, og begyndte at have et større mentalt overskud.
Der var dog én ting, der stadig holdt mig tilbage: det kedelige og grimme tøj. Dengang var det de færreste modedesignere der beskæftigede sig med store og kurvede kvinder. De fokuserede nærmest udelukkende på de ultra tynde supermodeller. Det tøj der fandtes i min størrelse var altså ikke noget, som en designer med modeforståelse havde være inde over. Så det var altid virkeligt uinspirerende og grimt. Tøjet ”hang” ligesom bare fra skuldrene og ned: det så virkeligt fjollet ud. Det var reelt det sidste problem jeg havde med min krop: at der ikke fandtes noget lækkert tøj til den.
Jeg blev derfor så ovenud lykkelig, da der endelig kom trøjer til store kvinder, hvor pasformen var i fokus. Flot og lækkert tøj handler ikke bare om farver og snit: pasformen er essentiel. Man kan ikke bare taget noget modetøj der passer til tynde mennesker, og så forstørre det op, til os der er større. Der skal en helt anden pasform til, for at tøjet sidder på den rigtige måde, og fremhæver vores kurver. Det er heldigvis noget, som designere i de seneste år, er begyndt at arbejde med. I dag findes der massevis af tøj til store kvinder, hvor pasformen er helt perfekt, og derfor giver et lækkert og elegant look.